Home  Artikler  Kort  Links  Om

Menu
Home
Op

Tyrkiske tæpper og æblethe

Tyrkiet - især syd- og vestkysten - er blevet et populært rejsemål for en dansk sommerferie. Bade- og strandliv, smag for god mad og drikke og besøg hos en gæstfri befolkning kan kombineres med særlige interesser. Naturoplevelser, interesse for arkæologiske steder samt - hvad der er emnet for denne fotoserie - interesse for orientalske tæpper og besøg hos handlende - kan kombineres således hele familien får nye oplevelser. På egen hånd er området let at rejse i -  med luksusbusser i regionaldrift, mini-busser, små dolmus-busser og taxi på kortere afstande og mange daglige afgange - har Tyrkiet formentligt verdens bedste kollektive transport.

Marmaris, en velbesøgt turistby med stor lysthavn ved Tyrkiets Middelhavskyst, er - sammen med Bodrum - centret for krydstogter og lystsejladser i farvandet. Selvfølgelig findes et stort antal tæppehandlere i turistbyen Marmaris. Her sælges knyttede tyrkiske tæpper, men i august - september, skifter udvalget til kelims, på grund af smagen hos italienske turister. Salgsteknikken her er meget pågående, diplomatisk udtrykt. Æbletheen god. 

I området omkring Marmaris - hvor det lokale tæppedesign er Milas - arrangerer turistburauerne udflugter til store salgscentre.  Udvalget af nye tæpper her er ikke kun det lokale design Milas - men også nye og gamle designs fra hele Tyrkiet. Den unge kvinde på billedet demonstrerer tæppeknytning i et salgcenter,  Olusum. Andre handlende er stærkt kritiske overfor turistbureauernes samarbejde med disse salgscentre og nogle påstår at turistbureauerne modtager en stor kommision ( 40 % ) af de solgte tæpper. Påstanden er sandsynlig det høje prisniveau taget i betragtning.

Fremvisning af tæpper sker hos de fleste større tyrkiske handlende i showrooms med siddepladser i en hestesko. Under servering af kold eller varm æblethe rulles tæppe efter tæppe ud på gulvet i håbet om et salg. Et hyppigt salgsargument er at tyrkiske tæpper er med dobbeltknude mens iranske er med enkeltknude. En diskussion af relevansen er spild af tid for begge parter.

Nær Dalyan - ved floddeltaets udløb til Middelhavet - og nær den fantastiske strand Iztuzu, ligger salgscentret  Dalyan Hali. Her fremvises tæpper i kølige showrooms og udenfor vises farvning af uldgarner - sidstnævnte godt et show til ære for besøgende turister, men alligevel lidt autentisk.

Tyrkiets mange moskeer er et besøg værd for alle med interesse for ægte tæpper. Her vises et bedetæppe fra bedenichen i Turgut Moskeen.

Tæpperne får moskeen af menigheden som gaver, blandt andet i forbindelse med begravelser. 

Tæppet og selve bedenichen vender mod Mekka. I Turgut er nichen kunstfærdigt udsmykket med kakler og gulvet belagt med mange tæpper. 

Nær Marmaris ligger Datcha halvøen og på spidsen af denne den græske ruinby Knidos - berømt i den antikke verden for en statue af Afrodite. Hovedbyen Datcha er en hyggelig ferieby - uden charterturisme og med en god bystrand. Et besøg i "Anatolia" hos M. Sait Kaya , hvis særlige speciale er øst-anatolske tæpper og kelims, er et must for den  tæppe interesserede, som besøger Datcha. Her er gæstfri afslappet stil og en koncentreret samtale om orientalske tæpper og verden i almindelighed. Nær havnen ligger konkurrenten - Galerie Günes - med en stor forretning og salg til turisterne, som ankommer med turbåden fra den græske ø Simi.

Arkæologiske seværdigheder og tæppehandlere følges ad. Indlysende på grund af salget til vestlige turister. Her viser  Big Joe  - en venlig og kyndig handlende - et udvalg af sortimentet i den gamle karavanestation ved Teatret i Milet - mellem Kusadasi og Milas.

Teatret stammer fra 4. årh. f. Kr. og karavanestationen fra det 15. årh. En stemningsfuld kulisse for samtaler om orientalske tæpper og indtagelse af iskold æblethe. 

Antalya på sydkysten er en stemningsfuld by - især i den gamle bydel ved havnen. I bydelen er et stort antal tæppehandlere med et stort udvalg. Egnens specialitet er Dosemealti tæppet - i sin originale form  et nomadetæppe. Designet anvendes i stort omfang ved produktion af nye tæpper. I Hanedan Carpet Gallery fremviste indehaveren Ata Levent velvilligt eksempler  på det originale nomadetæppe og design-tæppet. 

Dress-koden er - som i alle moskeer - at kvinder skal bære tørklæde og at sko stilles udenfor moskeen. Tøj kan lånes, hvis påklædningen ikke er tilstrækkelig anstændig.

Det arkæologiske museum i Antalya er et besøg værd. Især er museets romerske statuer meget imponerende. 

Fra museets etnografiske samling kan nævnes et fuldt udstyret nomadetelt samt en række Dosemealti nomade tæpper fra begyndelsen af det 20. århundrede.

I samlingen findes et historisk Usak tæppe fra det 16. århundrede.

Götcek er en ferieby 20 km fra Dalaman lufthavnen. Byen ligger dog ikke i indflyvningsretningen til lufthavnen og er ganske fredelig.
Der er mange lystsejlere i byen som helt klart alene er indrettet til turisme. Sker hjemrejsen fra Dalaman er Götcek et bud på en sidste dags tursejlads og badning fra båd i Tyrkiet.
Det tyrkiske bedetæppe på billedet er et flot eksempel på et Ladik tæppe og er fotograferet hos Yurdan Carpet Co. i Götcek. Firmaet er et familieforetagende som handler med nye og gamle tæpper fra Tyrkiet, Afghanistan og Iran.